Anmeldelser af Berntsens Ballade

Jeg kan lige så godt starte dette indlæg med at sige; ”Berntsens Ballade slår både MR og Kokkeriet”. Jeg hørte om restauranten da jeg var til NaCl arrangementet hvor ejerne lavede mad og valgte vin – retten var ”Min mors have”. (billeder kan ses på www.madarkitekterne.dk)

Berntsens Ballade var en helhedsoplevelse af grad, som allerede starter når man kommer ind. Vi blev budt ind af den ene af ejerne, Alexander, og blev vist op til første etage. Stedet er indrettet med en bistro i bunden og en første etage/balkon hvor gourmetafdelingen befinder sig. Hele stedet er indrettet med noget mørkelillarødt tapet, og ved den ene endevæg står en reol der går fra gulvet i bistroen op forbi balkonen på første. Vi fik et bord der lå helt op ad gelænderet ved balkonen og havde derfor fornemmelsen af at være en del af hele restauranten, men stadig lidt på afstand, det fjernede højtideligheden og øgede hyggen.

Vi sagde ja til et lille glas champagne inden start, og efter vi havde kigget menu, blev det ledsaget af snacks - tapiokachips med anis og rischips med spidskommen, begge placeret i en lille klat rygeostcreme. Derudover var et par parmesanfletbrød med persilletapenade. Jeg vil ikke gå i dybden her, med hvad alle retterne indeholder, det står i galleriet som ses her!

Vinen til første ret kom på bordet, og vores tjener hvis facebook-titel er ’Souschef for gourmet’ begyndte lavt men meget entusiastisk at fortælle om de forskellige smage vi skulle finde og hvordan den passede til maden. Lidt efter kom første ret så, og vi var begge overraskede over hvor meget man kunne få ud af vinen og maden, det var virkelig fedt! Nu stod der pludselig vi, og ja, kæresten og mig var ude og spise på to-års-kærestedagen.

Næste ret blev igen serveret med en vin, med tilhørende fortælling om smage og sammenhængen med maden. Og igen må det siges at det overraskede hvor meget man kunne få ud af en vin, og hvor godt retten og vinen passede sammen. En lille forskel fra MR, var at vores tjener virkede overbevisende, hvorimod den ene tjener på MR vist var en tjenerelev – og, desværre for ham, temmelig akne ramt. Overbevisende i alder og fremtoning, og så var han vist involveret i selve processen i vinvalget.

Vinene og maden fortsatte med at overraske, og ved tredje ret var det især vinens karakter der ændredes. Drak man vinen uden retten virkede den sur – måske lidt for sur – men når man kombinerede havtornen fra retten med vinen, fik den en blød og fyldig smag. Denne ret blev efterfulgt af en mundrenser som jeg, desværre, lidt misforstod og derfor bundede med det samme :) Lidt ærgerligt, for det var restaurantens version af en mojito, og den smagte ganske godt (vodka med meget lille limekaviar og sårn).

Igen ved fjerde ret spillede vinen godt sammen med retten, og en knap så lille men meget fed detalje var karaflen hvorfra vinen blev serveret. Den var kæmpehøj, tynd og mundblæst, og ifølge vores tjener er det kun en ud af 15 der lykkes. Jeg vil også have sådan en! For at tage et smagseksempel denne ret, var der ristede kakaobønner, der gav vinen en ny smag, fedt.

Ost hører af en eller anden grund altid til, og vi fik da også en osteret. Anretningen var helt vildt flot, og jeg blev overbevist over en af mine egne idéer, ost og lakrids, var god. Igen fremkaldte mange af elementerne nye smage i vinen, denne gang en dessertvin. På det her tidspunkt var alkoholen dog så småt begyndt at sløre talen og smagsløgene :)

Sjette ret var en ret fra et tidligere NaCl arrangement, men jeg synes dog at den havde passet mere som forret end som dessert. Hvis man læser hvad den indeholder, vil man måske give mig ret, tjeneren gjorde, men kan man stole på det?! Retten bestod af følgende: Gedemælks-is med timian på sprød chokolade, tørrede niçoise oliven, sne af gedeost, tomat piri piri, croutoner, basilikum og varm olivenolie.

Ved sidste ret var jeg ok snaldret, og rimelig mæt, men selvfølgelig blev der spist op. Igen var der vinen tilpasset selvom jeg ikke kunne finde så mange nuancer. Litchi ramte dog vinen super godt, men jeg det tog lidt før jeg kunne finde den (kæresten vejledte).

For at slutte det hele inden klokken bliver for mange, kan jeg nævne en lille hyggelig ting. Flere af gæsterne kendte personalet, og disse holdt af denne grund flere små pauser for at hygge. Dog glemte de ikke os der sad og spiste. Så det blev kun mere hyggeligt og uhøjtideligt af den grund. Til maden fik vi postevand, hvilket var gratis, og hvis man nød vinen lidt for hurtigt blev der fyldt op igen, super dejligt – de lod også flaskerne stå på bordet, men vi vidste ikke om vi måtte tage selv og fik aldrig spurgt.

Jeg har indført en ’Fransk hotdog test’, der angiver sulten efter restaurantbesøg, og jeg kan ærligt sige at der ikke var plads til en fransk. Rigtig godt!

Mad:  
Betjening:  
Atmosfære:  
Pris/kvalitet: