Anmeldelser af Skipperly

$$$$ Samsø
Dansk (traditionelt)
Smagen af dansk sommer på Samsø!
| Dansk (traditionelt) | $$$$ | Anmeldelse af Skipperly
Det er svært ikke at nyde livet, når man sidder der på Restaurant Skipperlys terrasse under den samsøske sol og med udsigt ud over skibene, vandet og Ballen Havn.
Til frokost byder menukortet på traditionelle danske retter, fx æggekage med bacon, pandestegt rødspætte, masser af sild, snaps og stemning.
Til aften udfordrer restauranten traditionerne og leger med den mere moderne gastronomi med de danske (og ikke mindst samsøske) råvarer i centrum.
Både øl- og vinkortet er gennemtænkt og uprætentiøst (om end 65 kroner for en ale no 16 synes lige en kende for friskt).
Er man til klassisk dansk frokost og perlende øl på en varm sommerdag, så er Skipperly det eneste rigtige sted at tage hen på Samsø. Søger man uhøjtidelig gourmet under aftenhimlen, er Skipperly også et godt og anbefalelsesværdigt bud. Men man kunne også overveje at slå et smut omkring Nordby og besøge Søren ved Kæret!
Mad:
Betjening:
Atmosfære:
Pris/kvalitet:

