Hvad er MoltoBene.dk? Du er kommet til en hjemmeside, hvor du får hjælp til at finde den rigtige restaurant, på baggrund af geografi, pengepund og madtype. Vi overvåger løbende madanmeldelser i dagbladene - såsom anmeldelser af Frank i København - og det giver dig mulighed for at lave søgninger på tværs af alle dagblade her på siden.

Hvorfor kun professionelle anmeldelser? Falske profiler er et stort problem, når det gælder brugergenererede madanmeldelser på nettet. Det er der brug for at modvirke. Vi henviser kun til 'rigtige' madanmeldere, og det giver dig et mere pålideligt grundlag for at vælge den rigtige restaurant.

Sådan gør du Naviger til forsiden og indstil kortet til det geografiske område, du ønsker at finde gode restauranter i. Sørg også for at fastlægge den økonomiske ramme, så de forrygende dyre restauranter ikke styrer det hele - med mindre du altså har mod på en oplevelse af de bekostelige. Hvis du har et ønske om en bestemt type restaurant (fx fransk), kan du også filtrere på køkken.